Thursday, January 31, 2008

Retur fra lang juleferie !

Efter et par timers forsinkelse er vi kommet godt tilbage til Sisimiut. Henrik skulle have været afsted samme dag - mandag eftermiddag - til Nuuk på kursus, men pga tekniske problemer lettede flyet først onsdag formiddag med ham.

Vi har haft en god ferie, hvor vi ikke har tænkt "nu skal vi snart hjem". Ferie har været en kombination af at mødes med familie og venner og diverse arbejde i huset. En miniferie i Ålborg blev det også til.

Da vi kom retur var der meget sne som det ses på billedet. Se båden til venstre - sneen er oppe i højde med båden. Der er kommet endnu mere sne op af skuret, så det var godt vi lige nåede at få pig-dækkende ud inden vi rejste på ferie.

De nederste trin af trappen er dækkede med sne, herfra og op til huset har vi fjernet sneen, så de kunne komme op med vores nye sofa og spisebord i onsdags. Vores stue er pt godt møbleret med dobbelt af sofa, spisebord, tv og tvbord. De gamle møbler er sat til salg, og vi håber snart vi kan komme af med dem. Når de er solgt og vi har fået vores nye puder med fragtskibet, kan vi endeligt få indrettet stuen :o)