Tuesday, December 26, 2006

Arbejde og boligfinansiering










Henrik er rigtig godt inde i arbejdet. Han snakker med mange kunder og har allerede været ude og kigget på et hus. Det er anderledes her, fordi rådgiveren selv skal tage ud og kigge på deres kunders huse. Jeg har også en aftale ved en kunde, som vi skal besøge. Det synes jeg er rigtig spændende, men man er nød til at have lidt hjælp til at starte med, da man ikke kan sammenligne boligmarkedet og boligerne med Danske forhold. Der laves fx ikke tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer.


Vi har også været nede og se tinglysningen. Det er lidt gammeldags. De skriver det hele i store bøger med kuglepen, og man kan derfor ikke lige det hele op på skærmen. Der findes huse, der ikke er skøder på fordi de bare er gået i arv. Derfor kan der komme nogle meget specielle situationer. Det er heller ikke alle dommere, der er uddannet juristert. Det er skolelærer, bankfolk mm. der er respekteret af befolkningen. Det skulle fungerer udmærket, men det er også anderledes.


Samtidig skal man betale stempel på 1,5% hvis man låner til bolig, bil, snescooter eller en anden ting. Man kan samtidig oprettet pant, og det koster ikke yderligere 1,5% som i Danmark. Boligfinansieringen er også ret speciel. Hjemmestyret og kommunen ejer en meget stor del af alle boliger. Det er de ved at lave om på, og det gør de ved at yde tilskuds lån, sådan at almindelige har råd til at købe. Husene koster forholsvis meget her oppe. Se evt. www.findbolig.gl.


Lea

No comments: