Grønlandsmesterskaberne i Ilulissat

Det var med stor spænding at jeg pakkede taskerne for at tage afsted. Det er en underlig følelse, at skulle være sammen med nogle man ikke kender godt i over en uge.

For at starte med resultatet: Det siger jo sig selv!

Vi tog afsted fra Sisimiut lørdag aften. Det var ret dårligt vejr, så enkelte måtte "kalde på ulrik". Vi gik derfor ret hurtigt i seng. Om natten kom vi ind i "stor-is" - det larmet en del når isen skraber hen under bunden af skibet, og jeg lå bare og ventede på at høre en skrige - fordi der var kommet vand ind. Heldigvis var det bare mine tanker der var ved at tage overhånd...

Lige inden vi kommer til Ilulissat er der meget is igen. Det er rigtig flot at se på - is får jeg aldrig nok af.
Det er svært at forklarer hvor store de isbjerge er - her kan man måske se det lidt i forhold til fiskekutteren. Det er alene isbjerge der er bag ved - ikke jord eller fjeld.

Søndag og mandag var jeg stadig "groggy" efter sejlturen, så det var dejligt med en gåtur til isfjorden med et par af dem fra håndbold. En flot tur og et dejligt gensyn med isen.

Inden kampene blev der flettet hår til den store guld-medalje. Det udnyttede jeg mig af et par gange :0)
Til højre er de to andre stregspillere, som jeg også sov i mellem. Til hjøre er Louise.
Her er vi hjemme på "slottet" hvor vi boede. Ej det var en festsal ved nogle blokke. Vi lånte madrasser og lå side og side. Vi er ved at spille "sæt" - som der gik meget tid med. Det er noget med at finde ens ellers uens figurere, så det var lige noget for mig.

Kampene gik godt. Vi vandt alle kampe, og var kun bagud i en kamp. Jeg fik desværre ikke så meget spilletid som jeg havde håbet. Den anden som har trænet streg fik dog ca mindre tid på banen end mig.

Pokalen blev først brugt til champagne - vi festede faktisk fra vi gik fra banen. Finalen var en fed kamp, og næsten den jeg fik mest spilletid i. Tilskuerne var med os, så det var helt perfekt.

Lidt senere blev den brugt til drinks mm. - Det smagte stadig godt.

Senere mødte jeg min trofaste fan i byen - Morten som lige er flyttet fra Nuuk til Ilulissat. Det var rigtig sjovt... Dejligt at snakke med Morten igen da det var længe siden. Samtidig har jeg ikke sagt så meget i løbet af ugen, da det meste foregår på grønlandsk.

Dagen efter havde jeg det forfærdeligste tømmermænd.... Da jeg stod op over middag gik jeg ned til Maise, som ikke bor lang fra os. Super skønt med bad i badeværelse og prøve at sidde i en sofa igen. Maise er filialleder i Grønlandsbanken i Ilulissat. Senere på eftermiddagen fik jeg lidt mere energi og hendes datter Caroline og jeg besluttede at gå en tur ved isfjorden.

Her har vi Caroline - min mini guide. Det var svært at se rutens markereinger, da de ofte var dækket med sne, men det gik nu uden problemer.

Igen er det svært at se hvor store de er, men det her "udmundingen" af isfjorden. Det var lidt overskyet her, men det begyndte heldigvis ikke at sne.

Lørdag aften var Morten, Maise, Caroline og jeg ude og spise. Vi skulle have været på en restaurent ved lufthavnen, som vi gik ud til, men der var ikke plads... Så efter at have ringet rundt fik vi bord på "hvide falk" - det enste sted jeg havde været før. Grønlansk buffet - den var rigtig god med masse forskelligt.

Søndag havde jeg lokket Morten med ud på den "lange" rute ved isen. Vi havde ikke rigtig nogen fornemmelse af hvad der ventede os.. Det gik både op og ned, og som om lørdagen var det her også nogle gange svært at vide hvilken vej vi skulle... Vi ville jo heller ikke gå for langt. Ruten skulle tage 4-5 timer om sommeren, men vi gik hurtigt og snød et par hjørner, og var færdige efter 2,5 time ca. Det var også en rigtig flot tur.

Jeg havde fået træk dagen før og var derfor ikke på toppen. Jeg havde ikke sove meget om natten, og havde en klup i halsen som jeg blev mindet om hver gang jeg sank.. Så mit ski-undertøj kunne vrides., da jeg kom tilbage.

Da jeg kom tilbage til "festsalen" fik jeg pakket en taske og var nede ved Maise og bade igen. Så fik vi en burger og så retur og pakke sammen i festsalen.

Vi sejlede søndag-eftermiddag retur. Vi var og blev mere forsineket pga is. Det var helt vildt med alt det is, der var kommet ud, og skibet måtte sejle zig-zag for at komme frem. Da vi kom til Sisimiut 5,5 time forsinket havde en hel del trosset det dårlige vejr...

Vi blev modtaget af borgmesteren og med fyrværkeri osv. Det var lidt vildt - endnu en "vinderfigur og blomst" fik vi....

Borgmesteren gav os alle hånd da vi samlet gik i land. Bagefter stillede vi op til fotografering og borgmesteren og en anden holdt tale. Det er første gang i historien at et damehold har vundet grønlandsmesteskaberne i håndbold 3 år i træk!

Jeg var glad for se Henrik, og havde regnet med at jeg skulle op på arbejde og sige hej....

men nej - vi skulle først lige køres rundt i byen i æres-bussen. Der var nogle børn der stod med pokalerne i forruden,og så vinkede og råbte vi andre ellers bare inde i bussen... Vi endte på sømandshjemme hvor der var kaffe og endnu et par taler.

Jeg nåede lige op i banken inden kl 16.

Alt i alt en stor oplevelse, og en følesesmæssig rejse, der sætter nye tanker i gang!

Artic Cirkel Race og snescootertur

Artic Cirkel Race startede på søen hvor vi bor. Et 3 dages løb hvor man skal "løb" 180 km i alt. Det siges at være verdens hårdeste løb - og det tror jeg på, da det absolut ikke er flad strækning.
Der kom folk fra mange forskellige lande - og internationalt tv :0)

En snescootertur med et par piger til kanten af fjorden. Det var rigtig hyggeligt en impulsiv hver dags aften. Jeg var dog nervøs for min ældre scooter på turen, og nød den derfor ikke 100%.

Tur på hundeslæde

Lørdag eftermiddag var vi tilfædigt i en kiosk, og her mødte vi en Henrik "kender", og efter lidt snak inviterede han os på en tur på hundeslæde dagen efter. Aftalen var en tur på 3-4 timer, så der var ingen grund til madpakke osv.

Dagen efter var vi klar kl 10.00 som aftalt. Der havde været en løs hund i "skavlerne" eller snorende, så vi startede med at sætte nye snore i og sætte hundende på. Slæden blive "bekældt" med rensdyrskind, som man sorer fast.

Stefan, som kusken hedder, havde valgt at lade de 4 erfarne hunde blive hjemme og i stedet tage 3 hunde med - de er 4 måneder gamle, og det var deres første "rigtige" tur.

Når hundene sætter i gang skal de bare fremad - for at der ikke skulle ske de små hunde noget startede de på slæden sammen med os - som det ses ovenfor nød de det rigtigt :0)

Her er et typisk hundeslædebillede - det gik både op og ned på vejen til "ufoen", som er det klassiske udflugtsmål for slædehunde. Snescootere må ikke køre her - der er "veje" til de forskellige ting for at bevare "idyllen" ved hundeslæde.

Det er nok lidt svært at se, men det her var en typisk situation hvor man tænker "hvor meget går det ned lige fremme". Hundende kæmpede indbyrdes en gang i mellem - pludselig kunne de fare på hinanden. Det var noget med en interne stridigheder som vi hender fra menneskeliv - men hvem har været sammen med hvem osv. Som Stefan sagde "Psykologi på højt plan".

Inden vi kom helt der ud skulle der lige filtres skavler ud - som det ses tages alle hundende af slæden og man står og filtrer den ud. I hver snor er der en hund i den ene ende og en knude i den anden. Knuderne samles nemt i med et reb der sidder på slæden.

Så kom vi ud til ufoen - og man undre sig ikke over navnet som passer godt. Ufoen har først stået i bunden af Ulkebugte, men da man fandt kondomer, cigaretter osv., mente man den havde bedre anvendelse her. Der bruges til unges lejrtur mm - der har lige været nogle i den i Påsken. Meget primitiv - toilettet er et skur der står "lige uden for billedet".

Meget fin udsigt - se så langt du gider. I midten af billedet kan man se fjorden på langs - med is på. I horisonten kan man se havet. Det er et fladt sted her ved Ufoen - hvor der var en del slædehunde forbi med turiste - de fleste tager bare her ud og vender om. Det tager ca 4 timer tur/retur.

Vi troede også bare vi skulle retur, men Stefan ville gerne ned på fjorden. Jeg var en anelse bange for det sted hvor vi skulle køre ned - det var der hvor vi havde haft problemer med at køre op på snescooter.

___________________________________________________________________
Her er et billeder fra ufoen - i midten i horisonten ses en smalt spor....

Her har jeg forstørret det - de to "prikker" der er i sporet er to hundeslæder. Det var bare for at ilustrerer at det altså er langt væk. Vi kom fra dette sted, så vi har både været op og ned af den bakke...
___________________________________________________________________

Den bakke skulle dog vises sig ikke at være noget i foirhold til den vi skulle ned af ved Ufoen....

Som Stefan kaldte det " Det er ikke stigninger vi snakker om, men kontrollede fald...!" Dejligt med højdeskræk... Skrænten er delt i to - her er et nærbillede af det øverste..

Her er hele bakke - også set fra neden. Henrik sad forreste på slæden og skulle smide bræmse tovene på - Stefan stod bag på på bræmsen og jeg sad bagerest på slæden. De tre "nye" hunde vi havde med blev sat fri, så de selv kunne løbe ned. De kan ikke løbe så hurtigt ned af, så de vil risikerer at blive "slæbt" bagefter. Det var SYGT at køre ned af - det går seriøst lodret ned, og man føler bare at man ingen krontrol har med noget....

Men vi kom ned og var lettede - MEN det var først rigtig her spændende begyndte. Som det ses på billedet ovenfor dette billede - de tre små ville ikke løbe ned. De stod og kiggede ud over og så ud som de tænkte "Ej her løber jeg sku ikke ned - det er jo direkte ned".. Efter en del kaleden kom de to dog ned, men den lille kraftige ville ikke ned.. Jeg meldte mig frivilligt til at klatre op efter den... Det var svært at komme op, fordi det var så stejlt. Så godt forpustet kommer jeg op, og ser at "vores" hund er på vej hen til nogle andre hunde... Ham de er på vej hen til er ved at filtre skavler ud, og står derfor med "hundende i hånden" - Hans hunde springer klart nok på "vores", og han forsøger at hive den ud af flokken. Den kommer ud, men snoren hænger fast i deres snore. Han siger til mig "tag den", men jeg tør sku ikke stikke hånden hen til de rasende hunde med hænderne fremme... Det har jeg fortrudt mange gange siden... for så sker der det at "vores" hun klart nok tager et par skidt væk for at overleve, med det reultat at de hans hundespand følger efter... Det vil sige at jeg står tilbage på toppe med hans slæde og kan se ham blive slæbt efter sine hunde som jagter "vores"... Snorene som var viklet rundt om hans ben kommer løs, og hundende spreder sig som en vifte og løber langt væk.. Dog ikke de to der angriver "vores" hund"....

Jeg ved ikke hvad jeg tænker da jeg står og kigger på det der... Men billede af de hunde der forsvinder osv står klart.. Det virkede virkelig uvirkeligt og på en måde totalt komisk.... "Det der skete bare ikke lige"...

Stefan og ham den anden kusk får pillet de 3 hunde der er oppe at slås fra hinanden, men jeg er "på toppen" og Henrik står ved vores øvrige hunde. Så kommer de resterende hunde retur - det viser sig senere de har været ved skrænt og ikke kunne komme videre... De er interesseret i vores øvrige hunde.. For ikke at gøre denne hisrorie endnu længere fik vi efterhånden fat i snorende til den andens hunde. Det er noget med at gå stille og rolig rundt, og passe på de ikke stikker af igen

Så endelig var der styr på hundene - men så opdager ham den anden at der mangler en "Anders er væk". Stefan går med ham op af skrænten igen med hans hunde og sørger for de bliver sat fast til slæden osv. Heldigvis forholder vores hunde sig i ro i mens - den der havde været i klørene på de andre var vildt bange og krøb ind under slæden. Den blødte lidt, men klarede heldigvis de "klø" den havde fået!

Vi kørte videre ned af - et langt stykke ned af. Den lille kraftige sad på slæden, og de to andre kom ind i et andet hundespand vi mødte på vejen ned af. Heldigvis var der ingen kampe i denne omgang, men en gåtur op af bakke til Henrik for at hente dem. Her er vi kommet ned på fjorden. Fedt at køre der hvor "ingen" har kørt før.

Nede fra fjorden kunne vi se op på det fjeld i var kørt ned af... Der var nogle spor som Stefan troede var fra snescooter, men da han kiggede i kikkerten kunne han se det var hundespor... Det er en lodret skrænte og der var sneskred nedenfor. Hundende havde altså været helt ude på kanten.... Gad vide hvad der blev af "Andres" som vi ikke så på vejen ned af...

Det var overskyet da vi tog afsted, men det klarede op, og vejret var helt perfekt. Vi var begge helt solbrædte i hovedet, da vi kom retur, og godt trætte efter en tur på ca 8 timer.

Vi havde ikke madpakke med - kun lidt kiks og varm saftevand, men vi "levede" af spændingen og de store oplevelser. Vi fik også et projekt med at få gjort vores tøj rent - hundende er meget fedtede og lugter sjovt nok af hund.

Når der ikke skete noget som overfor nød vi bare stilheden og fik en god snak om Stefan, som fortalte om nogle af hans oplevelser med hundeslæde. Han havde dog aldrig prøvet det som vi gjorde ved skrænten før.

Så alt i alt en fantastisktur ud i den virkelig grønlandske natur, som bare er imponerende. Det skal opleves!

Påsken

Så blev det påske efter en travl tid på arbejde. Vi fik besøg fra Nuuk - Helle og Carsten og deres to piger Sara og Sofie. De kom onsdag eftermiddag med flyveren.
Der skete en masse forskellige ting i de dage, hvor de var her, og det er umuligt at nævne det hele, men fx holdte vi påskefrokost for os og vores gæster + Rikke og Niels og deres gæster. Vi var i alt 12 - så det var første gang vores nye brod blev "foldet ud". Det var rigtig hyggeligt at have besøg :0)

SNESKULPTURFESTIVAL

I år var der nok sne til at lave de store firkanter af sne - det kan være svært at se på billede men der store "terninger" af sne, og en masse folk på søen. Billedet er tager fra vores terrasse.
Utoligt at man kan få den klup til at se sådan ud..... De havde tre dage til at arbejde med det.

Eller sådan her... Grønlandsk trømmedans. Der var mange kreative og flotte figurer, som der virkelig var brugt kræfter på at lave. Der var lidt hærværk og tøvejr imod dem, men generelt meget flotte resultater...

HELLE OG CARSTEN PÅ HUNDESKÆDETUR

De skulle have varmt tøj på var der "dikteret" fra dem der havde arrangeret turen - det resulterede i en helt masse lag tøj efterfuldt at sælskindstøjet. "Desværre" var det omkring 0 grader den dag, så det havde været alt for varm - men ellers en god tur.

Mens de var væk kælkede vi med pigerne. Det var sjovt for os alle 4. Da vi var kommet hjem igen, fik Henrik rigtig underholdt dem med at kaste med klumper af sne..

De synes det var rigtig sjovt og jeg havde mulighed for at lege med Carstens fede spejreflekskamera i mens :0) Så var hele familien underholdt!

Vi var også ude og se til nogle små hunde, men da der var en løs smuttede vi hurtigt igen. Vi "faldt" dog over denne bil, som jeg fik lokket pigerne ind i :0)

Vi var ude og kælke på "tøseskibakken" som ligger i vores "baghave" - og kører ned til søen.

Henrik havde gravet en hule til pignerne, men der var knap så meget komfort! :0)

PIGERNE PÅ HUNDESLÆDETUR
Pigerne ville komme til at fyse ved en lang tur på hundeslæde, så jeg havde lavet en aftale med Michael og Birgitte om at de ville køre en lille tur med dem.

De var helt oppe og køre over det både før og efter turen. De blev dog begge ret mundlamme da de stod overfor hundende - de må altså også virke store og skræmmende, når de er lige så høje som en selv.

Søndag tog de retur til Nuuk igen, så havde de lige en dag til at konmme "tilbage" og være klar til endnu en arbejdsuge. - Tak for besøget! :0)

Besøg på rejetrawler lige før påske

Teksten kommer senere :0)