Tur på hundeslæde

Lørdag eftermiddag var vi tilfædigt i en kiosk, og her mødte vi en Henrik "kender", og efter lidt snak inviterede han os på en tur på hundeslæde dagen efter. Aftalen var en tur på 3-4 timer, så der var ingen grund til madpakke osv.

Dagen efter var vi klar kl 10.00 som aftalt. Der havde været en løs hund i "skavlerne" eller snorende, så vi startede med at sætte nye snore i og sætte hundende på. Slæden blive "bekældt" med rensdyrskind, som man sorer fast.

Stefan, som kusken hedder, havde valgt at lade de 4 erfarne hunde blive hjemme og i stedet tage 3 hunde med - de er 4 måneder gamle, og det var deres første "rigtige" tur.

Når hundene sætter i gang skal de bare fremad - for at der ikke skulle ske de små hunde noget startede de på slæden sammen med os - som det ses ovenfor nød de det rigtigt :0)

Her er et typisk hundeslædebillede - det gik både op og ned på vejen til "ufoen", som er det klassiske udflugtsmål for slædehunde. Snescootere må ikke køre her - der er "veje" til de forskellige ting for at bevare "idyllen" ved hundeslæde.

Det er nok lidt svært at se, men det her var en typisk situation hvor man tænker "hvor meget går det ned lige fremme". Hundende kæmpede indbyrdes en gang i mellem - pludselig kunne de fare på hinanden. Det var noget med en interne stridigheder som vi hender fra menneskeliv - men hvem har været sammen med hvem osv. Som Stefan sagde "Psykologi på højt plan".

Inden vi kom helt der ud skulle der lige filtres skavler ud - som det ses tages alle hundende af slæden og man står og filtrer den ud. I hver snor er der en hund i den ene ende og en knude i den anden. Knuderne samles nemt i med et reb der sidder på slæden.

Så kom vi ud til ufoen - og man undre sig ikke over navnet som passer godt. Ufoen har først stået i bunden af Ulkebugte, men da man fandt kondomer, cigaretter osv., mente man den havde bedre anvendelse her. Der bruges til unges lejrtur mm - der har lige været nogle i den i Påsken. Meget primitiv - toilettet er et skur der står "lige uden for billedet".

Meget fin udsigt - se så langt du gider. I midten af billedet kan man se fjorden på langs - med is på. I horisonten kan man se havet. Det er et fladt sted her ved Ufoen - hvor der var en del slædehunde forbi med turiste - de fleste tager bare her ud og vender om. Det tager ca 4 timer tur/retur.

Vi troede også bare vi skulle retur, men Stefan ville gerne ned på fjorden. Jeg var en anelse bange for det sted hvor vi skulle køre ned - det var der hvor vi havde haft problemer med at køre op på snescooter.

___________________________________________________________________
Her er et billeder fra ufoen - i midten i horisonten ses en smalt spor....

Her har jeg forstørret det - de to "prikker" der er i sporet er to hundeslæder. Det var bare for at ilustrerer at det altså er langt væk. Vi kom fra dette sted, så vi har både været op og ned af den bakke...
___________________________________________________________________

Den bakke skulle dog vises sig ikke at være noget i foirhold til den vi skulle ned af ved Ufoen....

Som Stefan kaldte det " Det er ikke stigninger vi snakker om, men kontrollede fald...!" Dejligt med højdeskræk... Skrænten er delt i to - her er et nærbillede af det øverste..

Her er hele bakke - også set fra neden. Henrik sad forreste på slæden og skulle smide bræmse tovene på - Stefan stod bag på på bræmsen og jeg sad bagerest på slæden. De tre "nye" hunde vi havde med blev sat fri, så de selv kunne løbe ned. De kan ikke løbe så hurtigt ned af, så de vil risikerer at blive "slæbt" bagefter. Det var SYGT at køre ned af - det går seriøst lodret ned, og man føler bare at man ingen krontrol har med noget....

Men vi kom ned og var lettede - MEN det var først rigtig her spændende begyndte. Som det ses på billedet ovenfor dette billede - de tre små ville ikke løbe ned. De stod og kiggede ud over og så ud som de tænkte "Ej her løber jeg sku ikke ned - det er jo direkte ned".. Efter en del kaleden kom de to dog ned, men den lille kraftige ville ikke ned.. Jeg meldte mig frivilligt til at klatre op efter den... Det var svært at komme op, fordi det var så stejlt. Så godt forpustet kommer jeg op, og ser at "vores" hund er på vej hen til nogle andre hunde... Ham de er på vej hen til er ved at filtre skavler ud, og står derfor med "hundende i hånden" - Hans hunde springer klart nok på "vores", og han forsøger at hive den ud af flokken. Den kommer ud, men snoren hænger fast i deres snore. Han siger til mig "tag den", men jeg tør sku ikke stikke hånden hen til de rasende hunde med hænderne fremme... Det har jeg fortrudt mange gange siden... for så sker der det at "vores" hun klart nok tager et par skidt væk for at overleve, med det reultat at de hans hundespand følger efter... Det vil sige at jeg står tilbage på toppe med hans slæde og kan se ham blive slæbt efter sine hunde som jagter "vores"... Snorene som var viklet rundt om hans ben kommer løs, og hundende spreder sig som en vifte og løber langt væk.. Dog ikke de to der angriver "vores" hund"....

Jeg ved ikke hvad jeg tænker da jeg står og kigger på det der... Men billede af de hunde der forsvinder osv står klart.. Det virkede virkelig uvirkeligt og på en måde totalt komisk.... "Det der skete bare ikke lige"...

Stefan og ham den anden kusk får pillet de 3 hunde der er oppe at slås fra hinanden, men jeg er "på toppen" og Henrik står ved vores øvrige hunde. Så kommer de resterende hunde retur - det viser sig senere de har været ved skrænt og ikke kunne komme videre... De er interesseret i vores øvrige hunde.. For ikke at gøre denne hisrorie endnu længere fik vi efterhånden fat i snorende til den andens hunde. Det er noget med at gå stille og rolig rundt, og passe på de ikke stikker af igen

Så endelig var der styr på hundene - men så opdager ham den anden at der mangler en "Anders er væk". Stefan går med ham op af skrænten igen med hans hunde og sørger for de bliver sat fast til slæden osv. Heldigvis forholder vores hunde sig i ro i mens - den der havde været i klørene på de andre var vildt bange og krøb ind under slæden. Den blødte lidt, men klarede heldigvis de "klø" den havde fået!

Vi kørte videre ned af - et langt stykke ned af. Den lille kraftige sad på slæden, og de to andre kom ind i et andet hundespand vi mødte på vejen ned af. Heldigvis var der ingen kampe i denne omgang, men en gåtur op af bakke til Henrik for at hente dem. Her er vi kommet ned på fjorden. Fedt at køre der hvor "ingen" har kørt før.

Nede fra fjorden kunne vi se op på det fjeld i var kørt ned af... Der var nogle spor som Stefan troede var fra snescooter, men da han kiggede i kikkerten kunne han se det var hundespor... Det er en lodret skrænte og der var sneskred nedenfor. Hundende havde altså været helt ude på kanten.... Gad vide hvad der blev af "Andres" som vi ikke så på vejen ned af...

Det var overskyet da vi tog afsted, men det klarede op, og vejret var helt perfekt. Vi var begge helt solbrædte i hovedet, da vi kom retur, og godt trætte efter en tur på ca 8 timer.

Vi havde ikke madpakke med - kun lidt kiks og varm saftevand, men vi "levede" af spændingen og de store oplevelser. Vi fik også et projekt med at få gjort vores tøj rent - hundende er meget fedtede og lugter sjovt nok af hund.

Når der ikke skete noget som overfor nød vi bare stilheden og fik en god snak om Stefan, som fortalte om nogle af hans oplevelser med hundeslæde. Han havde dog aldrig prøvet det som vi gjorde ved skrænten før.

Så alt i alt en fantastisktur ud i den virkelig grønlandske natur, som bare er imponerende. Det skal opleves!