Sunday, January 28, 2007

Danmark Januar 2007

Jeg var i Danmark fra den 5. til den 15. januar. Jeg var ret nervøs for eksamen, og kunne derfor ikke rigtig slappe af før det var overstået. Jeg kom til Esbjerg sent fredag aften.

Lørdag morgen have mor og far sørget for at invitere til morgenmad, så jeg kunne se det meste af min familie. Det var dejligt – det meste var som dog vanligt! :0) Om eftermiddagen var jeg omme i Vestergade og ude og besøge Henrik forældre. Herfra tog vi direkte til fødselsdag ved Henrik bedstemor. Det var rigtig hyggeligt, og masser af god mad. På vejen hjem besøgte jeg Karin et smut, selv om det blev lidt sent.

Søndag gik med at handle lidt og ellers forberede mig til eksamen. Der blev dog til at spise på Mjølners alle, og se ”forbrydelsen”.

Mandag var jeg i Bilka fra morgenstunden, og ellers hjem og læse. Der blev dog lige tid til at besøge Per og Krista i Vestergade. Mandag spiste jeg også ved ”Pensionatet Mjølner”.

Tirsdag tog jeg til eksamen i Kolding kl. 12, og var først hjemme igen omkring kl. 19.30. Her var jeg lige ude og hilse på floorball-pigerne, der spillede mod 2. division. Øv jeg ikke have taget trænings tøj med – kunne ellers godt lige have sprunget over banden. Senere så vi lidt billeder på fars bærbare.

Onsdag var fokus nu på den næste eksamen. Om aftenen var jeg ude og spise med min veninde Camilla på Cosmo. Det var rigtig hyggeligt – en skam man ikke kan gøre det noget mere.

Torsdag var igen med tanke på fredag. Min veninde Sara var forbi til middag, og det var rart lige at få snakket lidt. Jeg var til tandlæge kl. 14.30 – havde desværre to huller. Det var en sejr at få dem lavet uden bedøvelse, som jeg ellers får nok af. Om aftenen var jeg ude og spise ved Henriks forældre – og det var også rigtig lækkert. Jeg sov ikke meget torsdag nat, fordi det blæste så meget, så jeg fik lige læst projektet en gang mere.

Fredag tog jeg af sted kl. 7 til Odense. Jeg kørte med de to andre, der også skulle til eksamen den dag. Jeg var rigtig spændt, men ikke så nervøs, som jeg har været tidligere – det var rart at vores vejleder havde sagt, at det nok skulle gå. Normalt får jeg ikke specielt gode karakterer mundtligt, fordi jeg er så nervøs, men denne gang var jeg ret roligt, og fik også et 10 tal på eksamensbeviset. Nu har jeg så Akademiuddannelse i Finansiel rådgivning, som er en videre uddannelse fra den almindelige bankskole, som svarer til første del af HD. Det var vi ude at fejre med frokost inde i Odense. Da jeg blev sat af ved bilen ved Korskroen, kørte jeg lige et smut forbi Sydbank i Bramming og hilste på. De skulle til ”vinder-middag”, da afdelingen har gjort det rigtig godt i 2006! Jeg var lige hjemme og vende ved pensionatet, og så smuttede jeg ellers ind og fik en fredagsøl med logen. Det var fint lige at se folk igen. Her efter var jeg nede ved Mette og hilse på. Vi tog sammen med Anna ned til Karin og fik noget godt at spise. Vi havde en rigtig hyggelig aften – selv om Anna og jeg måske snakkede lidt for meget! :0)



Lørdag morgen blev jeg vækket af Steffen kl. 9.30 som gerne ville låne Citoën’en. Jeg var lige inde og se alt, det de har haft gang i på Kvaglundvej, og kunne konstatere at det nok var en god ide, at få noget af det kørt på ”losseren”. Så byttede jeg bilen til en ”rød” og fik købt lidt sko på udsalg inden jeg tog ned til Esben & Co. og fik frokost. Det var dejligt at se børnene igen – dem er der altid liv i :0). Det var hyggeligt at være der nogle timer. Her fra var jeg lige et kort smut forbi Toke og deres fine nye badeværelse. Resten af eftermiddagen gik ved mormor og morfar. Det var rart at se at de havde det godt. Om aftenen skulle eksamen fejres, og Steffen havde derfor inviteret på middag. Det var en rigtig sjov aften sammen med de nærmeste – selv om disse løbende faldt fra :0) – jeg nævner ingen navne. Det var dog sjovt at være i byen med Carsten til den lyse morgen.

Søndag var jeg ikke så frisk – jeg havde været lidt rigeligt tørstig lørdag. Så da jeg stod op til middag var der ikke meget energi. Eftermiddagen gik med at få pakket og en tur til Vejres med mor og far. Det var sjovt at se, at vandet var kommet så langt op. Nåede lige at sige hej til et par naboer, og kørte forbi Henriks bedsteforældre. Hos dem var lyset slukket, og jeg troede derfor ikke der var nogen hjemme – men det var der! Efter en gang god mad i pensionatet gik turen til banegården, hvor jeg skulle af sted lidt i syv.
Herfra gik turen som planlagt, med en overnatning i Kastrup og flyet til Grønland mandag morgen. Det var dejligt at være i Danmark, og jeg synes jeg fik nået alt det jeg gerne ville, og måske lidt mere. Jeg glædede mig dog også til at komme hjem til Henrik, og få lov til at slappe af, og glemme alt om skolebøger, projekt, eksamen osv. Henrik hentede mig i lufthavnen til middag i chefens gamle Toyota! :0)

No comments: