Inge Marie kørte os til Billund ca. kl. 4 om natten/morgenen, hvor vi fløj med et mindre fly til Kastrup. Fra Kastrup til Kangerlussuaq, som også kaldes Sønder Strømfjord. Vi kunne følge med i forskellige ting på skærmen i flyet: temperaturen uden for flyet var ca. -65 grader, vi fløj ca. 11.5000 meter over havet, og med ca. 900 km/t. Vi fløj fra Billund kl 9.15 og skulle efter rejseplanen ankomme kl. 9.55. Det vil sige at afgangstiden fra Danmark er dansk og ankomst tiden er grønlandsk. Denne tur tager omkring 4 timer og 40 minutter, og for at regulerer på tiden, blev den stillet fra kl. 10.00 til 9.00 – hver time. Det vil sig, at det ikke var til at vide, hvor meget klokken egentligt var. Det er en god ide, når man rejser her op at stille uret til Grønlands tid med det samme. Det er lettere at vende sig til tidsforskellen på denne måde. Selv om vi rejste på økonomiklasse var servicen fin – vi kunne både få vin og baleys til maden.
I Sønderstrøm var det -26 grader. Det ”lille” propelfly vi skulle flyve med til Nuuk, vendte lige, og så stod vi lige i ”vinden” fra flyet. Det var koldt med -26 grader, med den vind satte lige prikken over i’et. Næsen fryser til på en underlig måde, når det er så koldt. Det har vi kun oplevet en gang i Nuuk. Politiet eller tolderne grinede også noget, da vi frosne danskere skyndte os fra flyet over til indgangen. Der var glat, da det var dækket med sammenpresset sne og is. I Sønderstrøm er det to gates, så det er lige til at overskue. Henrik bliver her kaldt i højtaleren. Først troede han ikke det var rigtigt, men jo der var telefon. Det var vores kommende afdelingsleder. Han skulle bare lige hører om vi var kommet godt frem. :0)
Det var skyfrit og derfor var udsigten rigtig flot mellem Sønderstøm og Nuuk. Det tager ca. 50 minutter at flyve her.
Vi kom til Nuuk kl. 11.30 grønlands tid. Det vil sige, at den var 15.30 i Danmark. Her kom vores nye afdelings leder og hentede os i hans gamle Toyota-stationscar. Han kørte os rundt i byen, så vi fik et godt indtryk. Vi var inde og få frokost på Katuaq – kulturhus og biograf. Herefter blev vi kørt ned til sømandshjemmet, som er det hotel vi boede på de første dage. Her fik vi lige to timer på øjet, før vi skulle ud og spise på ”væftet”, som ligger ved julemandens postkasse. Det var super god mad og rigtig god vin. Der blev ikke sparet på noget. Maden blev fint præsenteret – Hellefisk, rødfisk, rensdyr kød, rensdyrtunge mm.. 2 gange grønlandskaffe til dessert og øl. Vi var hjemme kl 3.45 dansk tid – det vil sige kl. kvart i tolv på grønland. Der var vi trætte.
Vi havde ikke sovet siden søndag nat, og nu var vi ved natten mellem tirsdag og onsdag. Da vi skulle hjem, var min jakke væk. Der var en mand der ved en fejl havde taget den. Byen er ikke så stor, så hende tjeneren ringede lige hjem til ham, og så kom han med det samme. Så det var en rigtig god og hyggelig aften.
No comments:
Post a Comment